Input interiör køber EFG

Nordens førende uafhængige indretningskoncern, Input interiör, har underskrevet en aftale med Herkules Private Equity Fund II om købet af indretningsfirmaet European Furniture Group, EFG. Gennem overtagelsen af EFG vil Input interiörs aktiviteter også komme til at omfatte Norge og Danmark. – Det er en strategisk vigtig aftale, som øger vores tilstedeværelse i Norden, siger Sune Lundqvist, der er adm. direktør og stifter af Input interiör.

Input interiör er en uafhængig aktør, som siden firmaets grundlæggelse i 1987 har leveret møbler til offentlige områder i erhvervslivet, hoteller og restauranter, på skoler samt inden for sundheds- og omsorgssektoren. Sid-ste år omsatte virksomheden for 2 milliarder svenske kroner og etablerede sig for første gang uden for landets grænser – i Finland. Nu vokser koncernen yderligere på det nordiske marked. Gennem erhvervelsen af EFG etablerer Input interiör sig i Norge og Danmark samtidigt med, at aktiviteterne i Sverige og Finland forstærkes.

– For Input interiör er købet af EFG en forretning, der modsvarer den nuværende efterspørgsel og vores strategi om at tilbyde markedet og vores kunder en stærk lokal tilstedeværelse. Vi har fået en fantastisk modtagelse på det finske marked af både kunder, arkitekter og leverandører. Nu er det vores mål at kunne tilbyde den samme service og tjenester til kunder i Norge og Danmark, siger Mille Milehem, der er COO hos Input interiör.


Input interiör förvärvar EFGMille Milehem, Marcus Westdahl og Sune Lundqvist.


EFG blev grundlagt i 1885 i Sverige og har siden udviklet sig til at blive en af indretningsbranchens største aktører, der i 2017 kunne fremvise en omsætning på 1 milliard svenske kroner. Virksomheden har to primære aktivitetsområder – en indretningsdel med 23 showrooms i Sverige, Finland, Norge og Danmark samt pro-duktion af varemærkerne EFG og SAVO.

– I løbet af de senere år har EFG fokuseret på at udvikle disse virksomheder uafhængigt af hinanden. Vi har satset på en indretningsvirksomhed, der henvender sig til mange forskelligartede forretningsområder og en produktionsvirksomhed, der er kendetegnet ved en hurtigere og mere designorienteret produktudvikling med klar fokus på miljøet, siger Marcus Westdahl, der er adm. direktør for EFG.

Med opkøbet tager EFG’s udvikling en klar retning.
– Med erhvervelsen bliver EFG’s indretningsvirksomhed en del af Input interiör koncernen og dermed en ren-dyrket indretningsleverandør, der får adgang til nye tjenester og markedets største sortiment. Samtidigt gives der bedre forudsætninger for at udvide produktionen til en helt uafhængig aktør, fortsætter Marcus Westdahl.

Input interiör ser store fordele og synergieffekter som følge af handlen.
– Med overtagelsen får vi ressourcer til at udvikle vores koncept på flere markeder. Vi får adgang til en ny platform i Norge og Danmark, samtidigt med at vores eksisterende forretning i Sverige og Finland styrkes med yderligere dygtige medarbejdere. Desuden får vi adgang til to stærke produktbrands, nemlig EFG og SAVO, som vil kunne udvikles endnu bedre som selvstændige mærker, siger Mille Milehem afslutningsvis.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen