Campus Eskilstuna

Bygningens seks etageplan støder alle op til atriumgårde, hvilket skaber en lys og åben atmosfære.
Eskilstuna er en gammel industriby med manga charmerende murstensbygninger langs Eskilstunaåen. Farvetemaet har AIX baseret på murstenens forskellige changeringer og bruger nuancer fra mørk jernoxid til den mest lyse, blege rosa. Floden og vandet plukkes ind gennem det blå tema.
På de øverste etager er der stille og hyggelige kontorlokaler, der understøtter en aktivitetsbaseret måde at arbejde på.

Et nyt vartegn for byen og ikke mindst et samlingssted for ca. 4.000 studerende og 300 medarbejdere. Universitetet Mälardalens högskola i Eskilstuna har samlet sine aktiviteter på en campus, der er udformet med byens arv og omgivelser som inspirationskilde.

Campus Eskilstuna et nybyggeri på 20.000 kvadratmeter med seks etager fra det danske arkitektbureau 3XN. Facaden er forsynet med glas og er forbundet til en ombygget og bevaringsværdig svømmehal, der er tegnet af Paul Hedqvist i 1933. I denne del, der i dag fungerer som bibliotek, kan du stadig fornemme følelsen af bassinet.

– På nederste etage i den ældre bygning står du på det, som i tidernes morgen var bassinets bund. Derfra fører en stor trappe op til anden etage, hvor bassinkanten stadig findes. Vi har beklædt bunden og trappen med et turkisblåt stoftæppe, et af vores farvetemaer, der er inspireret af Eskilstunaåen, der løber gennem byen, siger Annika Askerblom, som sammen med Heli Vauhkala hos AIX Arkitekter har haft ansvaret for den overordnede udformning af interiøret på Campus Eskilstuna.

Til det andet farvetema har de taget udgangspunkt i stedet og industribyen Eskilstunas historie med mange charmerende teglbyggerier fra 1800-tallet, hvor Mälardalens högskola tidligere drev dele af sin virksomhed. De forskellige changeringer i teglene med nuancer fra mørk jernoxid til den mest lyse, blege rosa går igen i indretningen og skiller sig især ud som en gennemgående farve på gulvet i projektet.

Et samlingspunkt

Tidligere var universitetets uddannelsesområder opdelt og spredt ud rundt omkring i byen. For at skabe en større samhørighed og et tydeligt symbol for Mälardalens högskola skulle alle aktiviteter samles på et sted. I processen var det vigtigt ikke at miste nærheden som dels var bygget op mellem de studerende, men også mellem studerende og lærere.

– Bygningens seks etageplan støder alle op til atriumgårde, hvilket skaber en lys og åben atmosfære. Uanset hvilket plan du befinder dig på, har du et overblik over bygningen. Her kan studerende og lærere mødes og se hinanden, siger Heli Vauhkala.

Campus Eskilstuna er et varmt sted med en rig farvesammensætning og en detaljerigdom, som ikke mindst kommer til syne i de mange specielle snedkerløsninger, der er tegnet ind i projektet. Facaden, der er forsynet med glas og blik, afbalanceres indvendigt af indslag i træ, først og fremmest ask, som indtager en stor rolle og bidrager til et harmonisk udtryk.

Aktive lokaler

På de øverste plan findes aktivitetsbaserede kontorområder med en noget lavere loftshøjde end de 3,40 meter, som undervisningsplanerne kan bryste sig af. Her hjælper tekstiler med at skabe et hyggeligt og fredeligt arbejdsmiljø. Også til de studerende er traditionelle læringsmiljøer blevet udfordret af nye tanker og ideer. Klassiske auditorier blandes med Active Learning Classrooms, et miljø, der understøtter en mere aktiv læring, hvor de studerende kan arbejde i grupper og diskutere hinandens arbejde og konklusioner.

– Det var vores lærere, der efterspurgte Active Learning Classrooms. De havde brug for auditorier, der var direkte tilpassede til en pædagogik, der aktiverer de studerende og øger indlæringen, siger Anna Gulyas, projektchef hos Mälardalens högskola. Kollegaen Linda Redebrandt arbejder som lokaleplanlægger og er ekstra tilfreds med resultatet af de studerendes arbejdspladser og studiearealer.

– Det føles rigtig godt når indretning og udstyr fungerer og anvendes som det er tiltænkt. De studerende er mange og tænker forskelligt. At se dem trives gør os glade.

En tidløs markør

Input interior har leveret størstedelen af møblerne til Campus Eskilstuna. Ansvarlig for projektet, Joakim Råberg, beskriver indretningen som harmonisk og frem for alt kvalitativ.

– Projektet holder en imponerende standard. Der er en stor andel af lokalt producerede møbler af bæredygtige kvalitetsmaterialer.

Det handler ikke om brug og smid væk, men om en indretning, der holder længe. Et projekt, som hele byen kan være stolt af. Annika Askerblom og Heli Vauhkala fra AIX Arkitekter er enige i at projektet holder en høj kvalitet og at Campus Eskilstuna skaber et symbol for byen.

– Med den detaljerigdom og omsorg, der findes i projektet, både i valg af indretning og materiale, vil Campus Eskilstuna føles tidssvarende i mange år fremover. Koblingen til stedet og byens historie går den tidløs, samtidigt med at en bygning af denne kaliber altid udgår en tidsmarkør for vores samtid.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

    Tak for din henvendelse

    Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

    Til formularen
    Ups

    Der opstod en fejl, prøv igen.

    Til formularen