Administrative Support til Input interior
Vores engagerede medarbejdere har udviklet Input interior til den virksomhed, den er i dag; Nordens førende, uvildige indretningskoncern. Vi har travlt, og nu du har mulighed for at komme med ombord.
Til vores administrative team søger vi en intern medarbejder til varetagelse af opgaver i vores back office. Afdelingen er omdrejningspunkt for ordrebehandling, rettidige leverancer og fakturering. Her arbejder du både selvstændigt og i team med kontorets salgs- og projektledere og vores øvrige stab. Sammen med dine kollegaer sikrer du, at processen fra ordremodtagelse til fakturering gennemføres og håndteres professionelt internt såvel som eksternt.
Din arbejdsdag vil blandt andet omfatte:
• Support til salg med ordrebehandling.
• Fakturering af leverede ordrer.
• Kontakt til leverandører og samarbejdspartnere.
• Varetagelse af telefoniske henvendelser og hjælpe kunderne med et smil og udføre forefaldende administrative opgaver.
Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber. Du er engageret og har det bedst med at få detaljerne til at gå op i en højere enhed. Du forstår sammenhænge i en proces, kommunikerer sikkert – mundtligt såvel som skriftligt – og sætter en ære i at få opgaverne løst inden for dead-line.
For at lykkes i rollen, ser vi dig som:
• Grundig og detaljeorienteret
• Pro-aktiv
• Serviceminded
• Energisk med vilje til at lære nyt
Det er vigtigt, at du har god IT erfaring og hurtigt tilegner dig nye systemer. Du taler og skriver flydende dansk og behersker engelsk i skrift og tale.
Vores arbejdsplads er kendetegnet ved et uformelt arbejdsmiljø, hvor selvstændighed, team-ånd og plads til udvikling prioriteres. Vi tilbyder pt. en 25-timers stilling med løn efter kvalifikationer. Arbejdssted: Østerbro eller Aarhus C.
Kan du se dig selv i ovennævnte stilling? – så glæder vi os til at høre fra dig! Alle ansøgere er velkomne, og vi efterstræber mangfoldighed.
Send os din ansøgning med CV og foto snarest muligt og senest den 7.11.2025 til camilla.thykjar@inputinterior.dk mærket: Adm. support. Vi holder løbende samtaler.
For mere information, er du velkommen til at kontakte Camilla Thykjær, Support/Administration på +45 26 11 56 78 eller Charlotte Jensen, COO på tlf. +45 30 16 33 20.
Tak
Tak for din ansøgning!
Ups
Der opstod en fejl, prøv igen.