Input interior sikrer stor aftale i Danmark

Input interior er tildelt aftale med danske Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Aftalen omfatter møbler og indretningsløsninger til den offentlige sektor og vurderes til en årlig værdi på DKK 367 mio.

Danske Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) blev grundlagt 1994, og i dag foretager små 1000 offentlige organisationer deres indkøb via SKI

I udbuddet på SKI 03.13 blev der stillet krav til leverandørerne om at kunne tilbyde et bredt produktsortiment med kvalitet og bæredygtighed i fokus.

Som relativt ny aktør i Danmark er det første gang at Input interior tildeles SKI aftaler. Det skaber nye muligheder for virksomheden, som allerede arbejder med den offentlige sektor i både Sverige, Norge og Finland.

– Vi er vældig stærke på den offentlige sektor i andre nordiske lande, og det er fantastisk, at vi nu får muligheden i Danmark. Det bliver en game-changer for os hos Input interior, siger Charlotte Jensen, COO.

SKI 03.13 består af seks delaftaler, hvoraf Input interior er tildelt pladser på fire: Kontormøbler, Kantine-, lounge- og mødemøbler, Møbler til pleje-og sundhedssektoren samt Undervisningsmøbler til videregående uddannelser.

Thomas Wiberg, Business Developer hos Input interior Danmark, ser frem til at kunne tilbyde kunderne på aftalen nye muligheder.

– Arkitekter har i mange år efterlyst flere æstetiske løsninger til offentlige udbud. Derfor er vi særligt stolte over at kunne tilbyde et kvalitativt og bredt udvalg af danske og nordiske designbrands på vores delaftaler, siger Thomas Wiberg.

Aftalen træder i kraft den 17. Juni med en løbetid på 4 år.

I aftalens løbetid forventes SKI 03.13 at omsætte for ca. DKK 1.4 mia.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen