Statsligt arbejdstøj bliver til bordplader

Da den norske myndighed Statens vegvesen besluttede at udnytte overskydende arbejdstøj, henvendte de sig til Input interior. Med kreativitet og et stort kontaktnet er flere ton tøj og tekstiler forvandlet til robuste bordplader...

Norges vejmyndighed Statens vegvesen har ansvaret for landets hoved- og Europaveje og arbejder med et klart mål om at gå fra en lineær til en cirkulær økonomi. Myndigheden reducerer primært klimapåvirkningen ved hjælp af genbrug og genvinding af materialer ved byggeri og vedligeholdelse.

Samme filosofi ligger nu til grund for genvinding af personalets arbejdstøj og sko. Et pilotprojekt, som startede, da Sindre Røstad, seniorrådgiver for indkøb hos Statens vegvesen, sad i møde med Terje Kristiansen, COO hos Input interior Norway.

– Statens vegvesen har samme ambition som Input interior, nemlig at bidrage til cirkulære strømme og en bæredygtig fremtid. Hvis det skal lykkes, kræver det innovation og samarbejde mellem brancher. Det handler om at have mod til at bryde mønstre og se muligheder i alle dele af en virksomhed, siger Terje Kristiansen.

 

 

Med 5.000 medarbejdere på 172 steder i landet har myndigheden et stort forbrug af arbejdstøj. Før Input interior foreslog en alternativ håndtering af overskydende tøj, blev det, der ikke blev genbrugt, sendt til forbrænding.

– Først og fremmest skal tøjet genbruges på arbejdspladsen, selvom en medarbejder er holdt op. Det er mest ressourceeffektivt og bæredygtigt. Når det ikke er muligt, vil vi gerne undgå at brænde det. Vi ser hellere, at materialet bliver genbrugt på andre måder, siger Sindre Røstad.

Flere virksomheder i indretningsbranchen har fundet miljøvenlige metoder til fremstilling af produkter. Med et velorganiseret logistikapparat og et stort kontaktnet har Input interior nu sørget for, at det brugte tøj sendes til genbrug.

– Vi undersøgte mulighederne, og vi vidste, at tekstilproducenten Kvadrat bruger genvundet materiale til at fremstille flotte og robuste bordplader. Vi foreslog Statens vegvesen, at vi kunne hente det overskydende arbejdstøj, sortere det og derefter levere materialet til Kvadrat, siger Terje Kristiansen.

Idéen gik rent hjem hos myndigheden, og der gik ikke lang tid, før planlægningen var i gang.

– Så snart jeg hørte Input interiors forslag, sagde jeg ”let’s go”. Det handler om, at vi har brug for at gøre tingene på en anden måde. Vi tjener ikke penge på at give tøjet videre, men det er vores ambition at reducere CO2-udledningen og inspirere andre til at gøre det samme. Vi er ikke unikke med overskydende arbejdstøj og materialer. Jeg tror, at der vil være en stigende efterspørgsel efter denne type løsning, og når vi som myndighed kan vise vejen, kan det åbne døre for andre, siger Sindre Røstad.

I første omgangene afhentede Input interior over 3,5 tonn tøj fra Oslo, Trondheim, Bergen og Tromsø, og allerede nu planlægges næste leverance til Kvadrat.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen