Uranienborg skole

Med en fleksibel indretning kan skolens begrænsede arealer udnyttes maksimalt. Arealerne uden for klasseværelserne som tidligere savnede en funktion, er i dag indrettet for at kunne bruges til pædagogisk arbejde.

At tilgodese hver enkelt elevs behov og en effektiv udnyttelse af skolens lokaler stod øverst på ønskelisten, da den traditionsrige Uranienborg skole stod over for en længe ventet renovering og udbygning.

Uranienborg skole ligger i den centrale bydel Frogner i Oslo ogharmonerer med den omgivende arkitektur. Den smukke skole med teglvægge og en generøs taghøjde er opført i flere etaper, hvor den ældste bygning er fra slutningen af 1800-tallet. Den seneste udbygning stod klar til at tage imod elever før skolestart i 2019.

Den kombinerede grund- og gymnasieskole har i dag mulighed for at tage imod 870 elever. I takt med et øget elevantal fik Futhark Arkitekter til opgave at effektivisere udnyttelsen af de allerede eksisterende lokaler, samt at opføre en ny udbygning. Dog uden at reducere de udendørs miljøer i området. Resultatet blev en smart og spændende indretningsløsning og en delvis underjordisk idrætshal, der er nedgravet under Nordal Rolfsens Plass.

Møbler til forskellige behov

Klasseværelset udgør elevernes vigtigste arbejdsplads og her har ergonomi og funktionalitet været nøglen til en vellykket indretning.

– I projektets opstart fik eleverne mulighed for at teste skole-møblerne i en periode for at kunne vurdere hvad de syntes om indretningskonceptet. Ved at konsultere både elever og pædagoger kunne man tage vare på deres forskellige behov, siger Joachim Johnsplass, ansvarlig sælger og projektleder hos Input interior, som har håndteret indkøb, projektledelse samt leveret og monteret indretningen til hele Uranienborg skole.

Arealerne uden for klasseværelserne er også indrettet til pædagogisk arbejde. Ved at skabe læringsmiljøer og funktioner i lokaler som tidligere ikke udfyldte en funktion, kan skolens kapacitet nu udnyttes maksimalt. I biblioteket har man for eksempel skabt små kroge og andre afskærmede områder, hvor eleverne kan trække sig tilbage, på egen hånd eller i grupper, for at arbejde i fred og ro.

En fleksibel indretning

Indretningen, som er i harmoniske nuancer, bidrager til at skabe et hyggeligt og trygt miljø for både elever og lærere. Med begrænsede arealer har en fleksibel indretning været nøglen til at få den fælles udnyttelse af lokaler til at fungere.

– Vi har satset på en indretning, som letter en fleksibel hver-dag. Med møbler, som nemt kan flyttes rundt og sættes til sideved for eksempel store samlinger eller forældremøder, forklarer Marte Leinæs Torneby, indretningsarkitekt hos Zinc indretnings-arkitekter, som har udarbejdet grundlag, indretningsforslag og det endelige indretningskoncept til skolen.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen