Ikonernes hjemsted i ny version

På Fritz Hansens nyrenoverede hovedkontor skal et omsorgsfuldt, hyggeligt og fleksibelt arbejdsmiljø bidrage til produktivitet, kreativitet og øget samarbejde.

Gennem samarbejder med ikoner som Arne Jacobsen og Poul Kjærholm, samt nye fremtrædende designere som Cecilie Manz, Piero Lissoni og Jaime Hayon har Fritz Hansen udbredt klassikere såsom Syveren, Ægget, PK-serien og Ro over hele verden. Der findes flagskibsbutikker både i København, San Fransisco, Milano og Tokyo. Men det er i den lille sjællandske by Allerød at virksomhedens hjerte findes.

 

 

Klassikere gennem tiden

Hen over en stram betonfacade breder store vinduespartier sig ud og sladrer om et interiør, der er fyldt med dagslys i hele bredden. Bygningen fra 60’erne består af flere forskellige dele. Blandt andet den gamle fabrik, som blev taget ud af drift i 1999, da produktionen flyttede til et mere moderne anlæg i Vassingerød, og en administrationsbygning, som blev indviet i 1965, da Fritz Hansens kontorvirksomhed på Christianshavn flyttede til Allerød. De følgende år blev hovedkontorets showroom fyldt med datidens nyheder, blandt andet bordet Super-Ellipse. Det demokratiske bord uden hjørner, som blev designet af Bruno Mathsson, Piet Hein og Arne Jacobsen, blev en af Fritz Hansens største succeser i 60’erne.

 

 

Det nye aktivitetsbaserede arbejdsmiljø, som i høj grad kan sammenlignes med et omsorgsfuldt, hyggeligt hjem, skaber gode forudsætninger for det kreative arbejde og udvikling af ideer og er påkrævet for at forvalte Fritz Hansens arv og samtidig forme fremtidens møbelhistorie.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen