Naturens eget supermateriale

Træ er et materiale helt uden sammenligning. Det lever, ånder, vokser og krymper. Fremstilling af møbler og indretningselementer af træ er dermed en særpræget kunst, både for producenter og designere. Vi har talt med Martin Johansson i Stolab, Johanna Vuorio i Nikari, og Jonas Forsman, freelancedesigner, om charmen og udfordringerne ved naturens eget supermateriale.

Der er masser af skove i omegnen af Smålandsstenar. Gran- og fyrretræer dominerer, men også bøg, eg, ask og birk findes i rigt mål. Ved floden Nissan, ikke langt fra grænserne til både Halland og Västra Götaland, ligger en fabrik med en behagelig duft, som giver minder om sløjdlokalet i skolen. En fabrik, hvor Stolab har haft møbelproduktion i over hundrede år.

– Træ er noget, som altid har været i nærheden af mennesket, navnlig for os her i Norden. Det er ikke en råvare, som frembringes i et laboratorium, men man kan faktisk se den med egne øjne i naturen. Jeg tror, at det skaber en særlig, naturlig tilknytning til materialet for os mennesker.

Ordene kommer fra Martin Johansson. Han er administrerende direktør i Stolab, og har måske en endnu stærkere tilknytning til træ, end den, han mener, mennesker generelt har.

– Når jeg rører ved træ, får jeg en fornemmelse af, at det er et materiale, der fungerer godt mod huden. Hvor metal kan føles koldt, og plastik lidt kunstigt, giver træ en varm og naturlig fornemmelse. Hele den fysiske relation til træ er meget behagelig.

Fra skov til stol

Som sagt har Stolab har haft produktion samme sted i over hundrede år, og det er ikke et tilfælde, at de ligger netop der. Produktionen af træmøbler starter med arbejdet i skovene, og i regionen omkring Smålandsstenar var der ikke kun en stor viden, men også masser af råvarer. Træerne fældes oftest om vinteren, hvor der er mindre vand i træet, hvilket gør det nemmere at tørre og få fugtkvoten ned i materialet. Og netop fugt er en af de største udfordringer, når man skal lave træmøbler.

– Træ opfører sig lidt som hud, det svulmer op, når det trækker vand til sig. På en bordplade, som er 1 meter bred, kan målet variere 1 cm mellem sommer og vinter. Vi kan bruge vores stol Lilla Åland som eksempel. Hvis et drejet element til ryglænet er for fugtigt, når det bliver monteret, vil det tørre når stolen bliver placeret i tør luft inden døre. Det medfører, at træelementet til sidst bliver for lille, og pludselig ikke passer længere.

Efter fældningen bliver træet lufttørret, og i mange tilfælde bliver det placeret i en tørreovn for at nå ned på en fugtkvote på 7% – standarden for møbelproduktion.

– Det er en vigtig og temmelig risikofyldt proces, hvor man skal have is i maven. Hvis man påskynder tørringen, kan det medføre misfarvninger og sprækker.

Næste trin er at save materialet op i mindre stykker, som kaldes for emner. Senere er det så disse emner, der bliver savet, fræset og bearbejdet, for til sidst at blive bestanddelene i et produkt. Det er netop her en træproducents værste fjende begynder at spøge i kulissen. En fjende som er noget af en modsætning til fugt, nemlig ild.

– Det, alle som arbejder med træ frygter mest, er brande. Bunker med træspåner hvirvler træstøv op, som har en stor antændingsrisiko. Vi må arbejde hårdt på fabrikken for at sørge for et sikkert og ordentligt arbejdsmiljø. Stolab har overlevet to verdenskrige og flere globale økonomiske kriser, men brand er, og har altid været, den største trussel.

Forskellige træsorter, forskellige egenskaber

Det kan ofte være kulturelt betinget, hvilken træsort, man arbejder med, mener Martin, navnlig længere tilbage i tiden, hvor mange af den tids producenter af træmøbler startede deres produktion. Hvis en fabrik lå i nærheden af en nåleskov, var det møbler af fyrretræ, som blev formet på fabriksgulvet.

– I Stolab kommer vi fra en tradition af birk. Vi har haft svensk produktion siden starten og mange savværker i vores område arbejder med birk, så det faldt helt naturligt. Massiv birk er fremragende til overfladebehandling med forskellige farver, og træsorten har længe været en favorit hos mange, ikke mindst i offentlige miljøer. Det er en sej, mediumhård træsort som er elastisk, og man kan bruge spinkle dimensioner og alligevel få solidt materiale. Det er let at tørre og lime, men har en tendens til at blive deformt ved bestemte bøjninger.

Efterhånden som Stolab har udviklet sortimentet, er andre træsorter blevet introduceret i produktionen. Alle med deres helt egne karakteristika.

– Eg er eksempelvis et tungt, stærkt og hårdt materiale med en rigtig god slidstyrke, men tørrer langsomt og kan kræve stor omhu at lime. Det materiale, som bliver valgt, er styret af det produkt, der skal fremstilles. For en bordplade eller noget andet, som skal være stabilt og modstå slitage, kan eg være perfekt. For en Wienerstol kan ask derimod være et bedre alternativ, da det er lettere at lave bøjede profiler af, end
både eg og birk.

Tømmer fra et og samme træ kan også variere. Martin plejer at sammenligne træråvarer med kødkvæg, og mener, at der både er oksefilet og hakket kød også på den økologiske, græssende ko. Et billede, som også dækker Stolabs genbrugsarbejde for at skabe nyproduktion på en bæredygtig måde:

– Vi vil jo kun bruge oksefileten. Iagttageren tænker måske ”træ som træ”, men der er store forskelle. Den tankegang
går igen i vores genbrug. En restaurant kasserer ikke bare en oksefilet, som bliver til overs, men laver så tatar eller noget andet af den. På samme måde bruger vi produktionsaffald, som er blevet til overs, og laver noget nyt ud af det.

 

 

Nordisk håndværkertradition

Vi forlader Smålandsstenar et øjeblik og bevæger os godt 800 kilometer nordøst, tværs over Østersøen, til det sydvestlige Finland og den lille by Fiskars. Her, i landets ældste maskinværksted, finder vi Nikari, som kombinerer traditionelt håndværk i træ med moderne design.

Nikari blev grundlagt i 1967 som et enkeltmandsværksted, der blev drevet af en af Finlands mest kendte møbelsnedkere gennem tiden – Kari Virtanen. Han var skolet i traditionelt snedkerarbejde og formede virksomhedens fremtid i tæt samarbejde med sine to første kunder: arkitektikonet Alvar Aalto, og en af de førende skikkelser i finsk designhistorie, Kaj Franck. Kombinationen af traditionelt håndværk i massivt træ med det seneste indenfor design og arkitektur blev direkte en del af virksomhedens filosofi. Siden har Nikari udviklet sig til en af nordens førende producenter af møbler og interiør i træ, og samtidig læremester og fortaler for nordisk snedkerhåndværk.

– Ud over håndværk og moderne design har vores filosofi altid haft dybe rødder i bæredygtighed og uddannelse – at fremstille produkter med minimal miljøpåvirkning og at holde kendskabet til håndværket levende i den moderne verden, fortæller Johanna Vuorio, administrerende direktør i Nikari.

Samarbejde med eksterne

Jasper Morrison, Louise Campbell, Alfredo Häberli og Harri Koskinen. Det er blot nogle af navnene fra den imponerende liste med designsamarbejder hos Nikari. Mange af virksomhedens produkter er designet af eksterne designere, hvor langt fra alle har forkundskaber med træ som materiale. Noget, som kan være en stor udfordring for både producent og designer, men også noget, som kan give exceptionelle resultater, mener Johanna:

– Træ er et levende materiale, og designeren skal respektere dets egenskaber, styrker og svagheder. Der skal tages hensyn til fysikkens love for at kunne skabe et funktionelt produkt. Når en dygtig og dedikeret designer forstår det, kan slutresultatet blive meget inspirerende, måske endda en klassiker. Vi værdsætter dygtige fagpersoner, som kan forstå materialer og designe produkter, der er tidløse, både teknisk og æstetisk.

Tidløst kommer før trend

Netop den æstetiske del af indretningsdesign er som bekendt et område, hvor trends og mode kan skifte utrolig meget fra år til år. Det klassiske udseende, som møbler af træ ofte har, beskrives tit som tidløst, og i Nikari tænker man ikke alt for meget over, at designet skal matche en specifik trend, selvom den naturligvis skal føles moderne.

– Det handler mere om, at vi er nysgerrige og interesseret i at forbedre de kollektioner, vi har. Ved at samarbejde med forskellige talentfulde designere med det formål at skabe noget, der er lidt bedre end det, vi har set tidligere, håber vi at skabe tidløse produkter. Produkter, som passer fint i forskellige omgivelser fra forskellige epoker, og som kan bruges i århundreder fremad, siger Johanna og fortsætter:

– Vi har også bemærket, at håndværkertraditionen i vores område tenderer tilføring af noget ekstra til produkterne. Det kan være krumningsradiussen af et hjørne eller sammenføjningen af stellet på et bord. Små detaljer, som viser den nordiske arv i vores håndværk.

Et materiale i tiden

Måske er det den nordiske håndværksarv, sammen med nærheden til skov, som Martin Johansson nævner, der har gjort produkter af træ så populære og værdsatte i Skandinavien? Johanna oplever, at populariteten omkring træmaterialer stadig stiger. En popularitet, som i de senere år, også har spredt sig til breddegrader længere væk fra polarcirklen end vores, og som ofte går hånd i hånd med en øget interesse for bæredygtighed.

– Det virker, som om der, over hele verden, er en stigende interesse for naturmaterialer og fornuften i at bruge dem. Vi er glade for, at flere og flere bygger mere bæredygtigt i tæt samarbejde med arkitekter for at skabe naturlige, sunde og bekvemme miljøer på kontorer, skoler, hoteller, restauranter… ja, faktisk overalt! Måske er tiden for hurtigt, syntetisk interiør, som bliver slidt og kasseret en gang om året, gradvist ved at være en saga blot, og i stedet koncentrerer vi os om genindvinding og kun at renovere, når det er nødvendigt.

 

 

En designers synsvinkel

Indtil videre har vores rejse givet os perspektiv på produktion, og hvordan producenterne ser på materialet, men hvordan er det så at arbejde med træ som designer? For at få svar på det sætter vi kurs mod Sverige og lander i Göteborg. Her ligger Jonas Forsmans designstudio, hvor han udvikler produkter, som forener form med funktion, og hvor han gerne arbejder med træ.

Et kort blik på Jonas’ portfolio sladrer om en imponerende alsidighed. Alt fra sofaer til brandslukkere og babyalarmer har været igennem hans studio. Listen med samarbejdspartnere er lang, og her figurerer blandt andet Moooi, Housegard og Innermost, og listen med udmærkelser er lige så lang. Den indeholder flere Red Dot Awards. Lige nu er han aktuel med stolen Zoe til EFG og en lænestol, begge med træ som det primære materiale.

– Man kan sige, at min kurs faktisk blev udstukket med træ. Som barn er træ ofte det første materiale, man kommer til at arbejde med. Jeg snittede massevis af smørknive i mine yngre dage, siger Jonas med et smil, og fortsætter:

– Der var også meget snedkerarbejde under min uddannelse på Stenebyskolan. Man skal arbejde meget med træ for helt at forstå, hvordan materialet fungerer. Det har sin egen vilje, og man skal være ven med træet, og lade det være med til at bestemme.

Designprocessen

For Jonas, som også har en baggrund inden for industrielt de-sign, handler processen ofte om at arbejde ”indefra og ud”, at en spændende form kommer fra en smart funktion. I den strategi handler det om at bruge materialer, der passer til opgaven.

– Det har ført mig over på træ mange gange, da det er et fleksibelt materiale med mange fordele. Ud over selve looket har jeg en større mulighed for rent faktisk selv at kunne foretage tests og prototyper med træ, end med andre materialer. Et træprodukt får også sjæl med årene, hvor et mærke bliver til et minde. Det er en stor årsag til, at jeg vil arbejde mere og mere med træ. Produkterne har længere levetid, og giver en mere ægte følelse, som tiden går.

Alsidigheden i Jonas’ arbejde har givet erfaring med mange forskellige materialer. Selv om grundstrategien i designprocessen er ens, uanset om det handler om træ, plast metal eller andre materialer, er der nogle elementer i tilgangen til det, der adskiller sig, når træ kommer ind i billedet.

– Med træ er det lidt lettere at hente inspiration fra traditionelle, klassiske møbler. Jeg ved, at produktet bliver flot og også holder om 30 år, så jeg prøver ofte at satse på et mere tidløst design. Med træ har jeg også en tendens til at blive mere detaljeorienteret, og vil gerne lægge omtanke i hver eneste lille detalje.

Men med et materiale, der ikke bare lever, men også har sin egen vilje, er der også udfordringer, når arbejdet skal udføres.

– Man kan ikke løse præcis alting med træ. Alt for tynde emner og alt for buede smådele går ikke, så må man kombinere med andre materialer. Man kan heller ikke få en rigtig god følelse af en stopning. Der er en vis svaghed i træet, men hvis man vil have det blødere, må man supplere med tekstil.

Jo flere materialer, desto større udfordringer

Disse udfordringer var i højeste grad til stede under designet af lænestolen Evo, som er blevet udstillet på flere messer i løbet af foråret. Lænestolen er konstrueret med et solid træstel, hvor strikket tekstil spændes ud over siddefladen for øget komfort. For at fastgøre tekstilerne skulle der små metaltråde til, og dem har det ikke været muligt at fremstille af træ.

– Grunden var en bæredygtighedsvinkel, så træ føles helt naturligt. Jeg ønskede, at lænestolen skulle opleves som et møbel i træ med en komfortabel fornemmelse uden stoppet materiale. Udfordringen blev så at finde naturlige måder at kombinere materialerne på. Hvordan spænder jeg tekstilet op? Hvordan holder jeg det i spænd så lang tid? Hvordan gør jeg det til et flot møde mellem metal, tekstil og træ?

Mange forskellige materialer betyder også et komplekst samarbejde mellem forskellige leverandører og fabrikker, samtidig med at det gør genindvindingen vanskeligere. Noget Jonas er meget opmærksom på:

– Jeg vil prøve at minimere antallet af materialer og samtidig isolere dem. Det er vigtigt, at træstellet kan være separeret, ligeså metallet og så videre, så det bliver et produkt, der kan deles op, hvor hvert materiale kan genindvindes hver for sig.

 

 

En lys fremtid

Da Jonas, Johanna og Martin afslutningsvis bliver bedt om at kigge fremad er de enige: fremtiden for træ som indretningsmateriale ser lys ud. Alle tre har bemærket en positiv trend og mener, at træ ligger helt rigtigt i tiden.
Ud fra et produktionsperspektiv er den største udfordring at få adgang til råvareforsyningen, så godt træ er tilgængeligt, mener Martin. En stor stigning i efterspørgslen efter bygge- og konstruktionstræ i Sverige og det øvrige Europa har medført, at savværker med fokus på nåletræ bliver færre og færre:

– Det kan skyldes, at vi er så få producenter af møbler af nåletræ i Sverige i dag. Men selve opfattelsen af træ hos forbrugerne bliver kun mere og mere positivt. Det kan vi ikke mindst se ved, at vi maler vores produkter sjældnere og sjældnere, og i stedet lakerer og olierer dem. Det er, som om mennesker vil føle den særlige nærhed til træ igen, siger Martin.

Johanna har også bemærket den positive trend, og når hun ser fremad, er bæredygtighed og omtanke for miljøet centrale dele i fremtidsvisionen. En vision, hvor et naturmateriale som træ selvfølgelig indtager en stærk position:

– Jeg håber, at vi kommer til at se intelligente langsigtede løsninger i bygge- og indretningsbranchen, hvor anvendelsen og genindvindingen af naturmaterialer sker på en smart måde. Træ med dets naturlige egenskaber til at optage CO2 fra atmosfæren er perfekt til brug i bygninger og møbler, som kan bruges i århundreder. Sunde miljøer, naturlige materialer og arkitektur i menneskelig skala er interessante muligheder for fremtiden, afslutter Johanna.

Miljøet kommer også i fokus for Jonas, og han er enig med sine kolleger i branchen: fremtiden for træ som indretningsmateriale ser lys ud, ikke mindst hvis vi ønsker et bæredygtigt samfund:

– Træ har været i fremgang i mange år, og jeg har vanskeligt ved at se, at det vil gå ned ad bakke. Når samfundet i stigende grad værner om miljøet og klimaet, bliver træ et naturligt valg. Forestil dig, at et så stærkt og formbart materiale, der samtidig optager CO2 – vores værste miljøtrussel. Skulle man opfinde materialet i dag, ville man knap nok tro, det var sandt!

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

    Tak for din henvendelse

    Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

    Til formularen
    Ups

    Der opstod en fejl, prøv igen.

    Til formularen