Post corona − hvad tager vi med os?

Ud over den åbenlyst mørke kontekst har pandemien medført både fordele og ulemper for såvel arbejdslivet som arbejdspladsen, der i løbet af en kort og intensiv periode har forandret sig drastisk. Vi har arbejdet videre og tilpasset os gennem måneder med afstand, digitalisering og hjemmearbejde. Men ikke uden at kaste længselsfulde blikke efter det som var engang, med fysiske møder, social interaktion og kaffepauser.

”Et par uger, måske nogle måneder. Men efter sommeren er vi i hvert fald nok tilbage.” Genkender du tankegangen? Da først pandemien var et faktum, var vi mange der håbede på en hurtig bedring. I dag er vi kun alt for bevidste om at vores vilje og længsel ikke kan styre tidsrammerne for pandemien. Det, vi troede var kortsigtede tilpasninger i hverdagen, er blevet det nye normale og noget som mange eksperter forudser vil blive hængende og påvirke vores arbejdsliv i lang tid efter massevaccinationer og en mere sikker tilværelse.

Så hvad har pandemien lært os? Hvad kan vi drage nytte af, så vi rent faktisk kan skabe bedre arbejdspladser og offentlige miljøer i fremtiden?

Fjernarbejde – kommet for at blive?

For at håndtere smittespredningen af Covid-19 anbefalede myndighederne allerede hjemmearbejde tidligt på foråret i 2020 – noget mange virksomheder benyttede sig af. En drastisk omstilling i arbejdslivet, som ikke tidligere har fundet sted i moderne tider. Ifølge statistikker fra Statistiska Central Byrån arbejdede omkring en tredjedel af befolkningen hjemmefra i en vis udstrækning i efteråret. Nogle måneder tidligere var tallene endnu højere.

– Coronapandemien har helt klart indebåret en forandring for både kontorarbejdspladser, medarbejdere og arbejdsgivere. Mange har sat pris på at arbejde hjemmefra og ser fordele i også at gøre det fremover. Med dette har vi set en øget efterspørgsel på hjemmearbejdspladser i hele Norden, og har indtil nu leveret i nærheden af 10.000 arbejdspladser til vores kunders ansatte, fortæller Mille Milehem, COO hos Input interior.

Det er først og fremmest ergonomiske og komfortable arbejdsstole og hæve/sænke-borde, der efterspørges til hjemmekontoret, men også belysning og ergonomiske ståmåtter. Pæne produkter af høj kvalitet, der fungerer i private miljøer med begrænsede kvadratmeter. Det mest nødvendige, så medarbejdere kan arbejde hjemme i længere perioder uden at risikere ubehagelige påvirkninger fra arbejdsstillinger, der er ergonomisk uegnede.

– Investeringerne viser at mange arbejdsgivere tager spørgsmål om arbejdsmiljø alvorligt, og det er glædeligt. Det er også et tegn på at fjernarbejde med stor sandsynlighed vil fortsætte i øget udstrækning i mange virksomheder efter pandemien, siger Mille Milehem og fortsætter:

– Men jeg tror ikke at selve kontoret har udspillet sin rolle på sigt. Det er stadig i de personlige møder, at ideerne opstår og kreative processer finder sted. Desuden tror jeg at mange savner fællesskabet med kollegerne. Mit gæt er, at vi kommer til at se en kombination af kontor- og fjernarbejde, hvilket formodentligt vil bidrage til tilpasninger af eksisterende lokaler for mange virksomheder og organisationer.

På arbejdspladsen lever de nyfundne tanker om afstand og afskærmning videre. Det drejer sig om nye rutiner for intern infrastruktur og restriktioner for hvor mange der f.eks. må opholde sig på mindre områder samtidigt. Som i kantinen eller i mødelokaler. Enkle forandringer af hvordan arbejdspladser arrangeres kan også leve videre, såsom at øge afstanden mellem pladserne og at sidde i en halvfems graders vinkel i stedet for lige over for hinanden. I situationer, hvor det ikke er muligt at øge afstanden, vil afskærmning blive en vigtig faktor. Der findes allerede nu flere diskrete alternativer til afskærmning, som supplerer eksisterende produkter på markedet.

Rent, frisk og trygt

En anden følge af pandemien er den øgede usikkerhed mennesker føler i offentlige omgivelser. For at medarbejdere og besøgende skal føle sig trygge både følelsesmæssigt og fysisk, vil lokaler og interiør, der giver et frisk indtryk være helt afgørende.

– Der har været et stort fokus på hygiejne siden pandemien slog til. At lokaler og interiør er hygiejniske og rene og ser friske ud, vil være vigtigt for at offentlige miljøer skal opleves som trygge. Her er rekonditionering, enkle tiltag såsom vask af møbler og imprægnering af tekstiler et godt alternativ til at friske den eksisterende indretning op. Noget som også forlænger møblernes levetid og går hånd i hånd med et øget fokus på bæredygtige og klimavenlige valg. Det tror jeg meget på, siger Mille Milehem.

Han mener at detaljer, der længe har været en selvfølge inden for pleje og omsorg, som f.eks. valg af robuste materialer, der kan klare daglig rengøring, vil få øget opmærksomhed i andre miljøer. Og at antibakterielle flader og betræk kan blive interessant for et større publikum.

– Jeg tror for så vidt at meget vil vende tilbage til dagligdagen, men med en del forandringer og justeringer. Og uanset hvor meget vi længes efter at alt skal være ovre, må vi ikke misse chancen for at samle de erfaringer fra Coronapandemien, som på sigt kan hjælpe os med at forbedre offentlige miljøer.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen