Formen spiller en rolle

I udformningen af fremtidens byer og nærområder er arkitekturen et af de vigtigste værktøjer til at skabe bæredygtige og attraktive miljøer.

Klimaforandringer, ny teknik og urbanisering stiller nye krav til, hvordan vores byrum udvikles og udformes og arkitekturen får derfor en stadig vigtigere rolle. I de nordiske lande har man længe arbejdet for at gøre arkitektur til et politisk tema. I 2009 formulerede den norske stat en arkitekturpolitisk platform, som blandt andet resulterede i, at det norske vejdirektorat udviklede egne arkitekturmål for at skabe smukkere veje. I Danmark har den seneste arkitekturpolitik fået titlen Mennesker i Centrum og har til formål at skabe et mere inkluderende samfund. Lignende initiativer findes i Sverige, hvor regeringen har indført et nyt nationalt mål for arkitektur-, form- og designpolitik med fokus på at skabe bedre miljøer for mennesker at bo, leve og arbejde i.

Det kan f.eks. vise sig i at lade æstetiske og bæredygtige værdier styre arkitekturen i stedet for kortsigtede løsninger. Det kan også være at lade offentlige rum udformes til at skabe tilgængelighed og deltagelse for alle beboere. I sidste ende handler det om at lade menneskers behov danne grundlag for, hvordan vores fremtidige skoler, hjem, mødesteder, parker og offentlige miljøer skal udformes.

Her er tre eksempler på, hvordan arkitektur kan øge trivsel og sundhed, styrke deltagelse og skabe værdi i form af forbedret livskvalitet.

Æstetik er afgørende

Miljøer, som vi finder æstetisk tiltalende, holder længere, kræver mindre vedligeholdelse og øger frem for alt vores trivsel. Et amerikansk studie viser, at sammenhængen mellem et områdes æstetik og hvor glade beboerne er for at leve der, er stærkere end alle andre faktorer. Smukke rammer er noget, vi værner om, hvilket altid vil resultere i mindre skade og forfald.

Vi mennesker har en tendens til at foretrække blødere og mere organiske former, farver og grønne overflader fremfor skarpe kanter og mørke områder. Vi værdsætter også i højere grad bygninger, som relaterer sig til pladsens forudsætninger og den lokale identitet. Som f.eks. Villa Terminus i Bergen, hvor bygningens 250 årige lange historie og velkendte stemning er bevaret og indkapslet i det eksklusive boutiquehotel.

Grønne miljøer

Ved at integrere naturen i bybilledet med f.eks. grønne parker, blomstrende torve og alléer kan man påvirke offentlighedens velbefindende. Forskning viser, at grønne miljøer mindsker stress, styrker restitution og generelt får os til at have det bedre. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at mange sygehuse og plejehjem tegnes og opføres med udsigt til naturen som på f.eks. plejehjemmet Trädgårdarna, hvor grønne miljøer har en positiv effekt på beboernes helbred. Selv i indkøbscentret C4 Shopping bruger man grønne oaser til at skabe et pusterum i et ellers pulserende miljø.

Tilgængelighed for alle

Vi er alle forskellige med forskellig baggrund og behov. I det offentlige rum er det let at glemme tilgængeligheden for dem, som skal finde rundt der. Frie gangarealer og åbne flader gør det lettere for gangbesværede at komme rundt uden, at de skal uden om større møblementer. Og ved at kommunikere med forskellige farver på gangarealer og døre er det lettere for en person med nedsat syn at finde rundt på egen hånd. Noget som øjenklinikken Helsingborgs Lasarett har benyttet sig af.