Frame New York

På nedre Manhattan ligger denim-mærket Frames butik, hvor designeren og arkitekten Christian Halleröd har stået for butikskonceptet.

Halleröd har udformet flere svenske og internationale butiksindretninger, hvor den seneste i rækken er for Frame i New York, det svensk grundlagte mærke, hvor jeans er blevet signaturen. For at lade produkterne komme til deres ret, har Halleröd valgt et skrabet butiksmiljø, hvor blandt andet to solide stenborde pryder butiksgulvet. Halleröd har en baggrund som møbelsnedker, og materialer som træ, terrazzo og sten er tilbagevendende indslag i hans indretninger.

En udfordring

Bordene i massiv sten med svungne ben er tegnet af Christian Halleröd og leveret af Input interior.
– Udfordringen lå i at finde den rette producent. Det er teknisk krævende at fremstille borde af denne type, men det lykkedes for os at finde en god fabrikant, der opfyldte de krav, som Christian Halleröd efterspurgte, siger Erik Lundqvist hos Input interior.

– Han ville finde den rigtige stenblok med det rette mønster, og det var noget vi kunne hjælpe med at klare. Resultatet blev rigtig fint og det er en skøn følelse at se de færdige borde på stedet i New York, afslutter Erik Lundqvist.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

    Tak for din henvendelse

    Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

    Til formularen
    Ups

    Der opstod en fejl, prøv igen.

    Til formularen