Sparebanken Vest

Materialer og indretning harmonerer med bygningens øvrige materialebrug som er inspireret af vestkystens natur.
Møderum i glas med udsigt over Bergen by giver rum til arbejdsro alene eller i gruppe.

Jonsvollskvartalet er den prisbelønnede bygning for Sparebanken Vest. Bygningen er placeret som en del af byens akse i et transformationsområde mellem små træhuse på den ene side, og større moderne by-bebyggelse på den anden side midt i Bergen centrum.

Sparebanken Vest har samlet sine syv datterselskaber, med mere end 700 ansatte og rummer i dag det største finansfaglige miljø uden for Oslo. Med sine 10 etager har det været vigtigt for Sparebanken Vest at skabe en åben og indbydende facade for både befolkning og brugere. Gennem lokalt engagement, godt samarbejde og høje ambitioner har Jonsvollskvartalet resulteret i en bygning af høj arkitektonisk kvalitet.

Facaden er inviterende og indbyder til gennemsigtighed og åbenhed. Arkitekturen går i dialog med omgivelserne med vestlig natur og norske materialer samtidig med, at den giver bygningen sin egen identitet. Træmaterialer og nærhed til vandet har været et vigtigt valg, som metafor og afspejles gennem bølger omkring facaden, der skaber åbenhed omkring indgangspartiet. Det er arkitektgruppen Cubus, i samarbejde med Brandsberg-Dahl arkitektkontor, som står bag den samlede udvikling af bygningen.

I den moderne bygning har nye arbejdsformer været i centrum og de syv selskaber er nu samlet i et aktivitetsbaseret kontor, som skal bidrage til interaktion. Interiørarkitekten IArk står bag indretningen og har sikret den holistiske tænkning videre ind på kontoret i harmoni med bygningens øvrige materialebrug, samtidig med at behov og arbejdsform også er sikret.

Indretningen er planlagt omkring den arkitektoniske trappe og det atrium der udgør bygningens kerne med fællesarealer til spontane og uformelle møder mellem medarbejdere. De aktive og sociale zoner omgiver kernen og jo længere væk fra kernen du bevæger dig, jo roligere bliver omgivelserne, med zoner der giver rum til koncentration og fokuseret arbejde. Atriet er designet med stærke associationer til norsk natur, med fjeld og sprækker hvor lyset slipper ind gennem taget og ændrer sig i takt med det skiftende vejr.

Kernen i den aktivitetsbaserede indretning er, at vælge arbejdsplads efter hvilke opgave som skal udføres. Variation i arbejdet og udformning efter Sparebanken Vests behov, med mange møderum og områder for interaktion har spillet en central rolle i indretningsplanlægningen. Alle arbejdszoner er forbundet til et supportrum med udstyr til interaktion, mens arbejdspladserne er optimeret til forskellige behov. De ansatte har et skab til personlig opbevaring i arbejdszonerne, som er udstyret med RFID-lås således, at man kan benytte samme kort til adgangskontrollen som rundt i huset. Input interior har leveret møbler og indretning til arbejdspladser, møderum, sociale zoner og kantine.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen