Swedavia

Indretningen afspejler tydeligt Swedavias varemærke og virksomhed.

I direkte tilslutning til omverdenen ligger Swedavias nye hovedkontor. En aktivitetsbaseret arbejdsplads tilpasset til samarbejde, netværkspleje og fælles kultur. Kontoret skal styrke varemærket og tiltrække morgendagens medarbejdere.

Swedavias hovedkontor ved Stockholms Arlanda Airport byder 530 medarbejdere på et moderne kontor såvel som en ny måde at arbejde på. Virksomheder fra ni forskellige steder er samlet i et aktivitetsbaseret kontor, der skal skabe et kreativt, netværksvenligt og meget varierende miljø, hvor samarbejde og en fælles kultur kan udvikles.

– Vi ser det ikke som et flytteprojekt. For os er aktivitetsbaseret en ny måde at arbejde på. På åbne arealer mødes vi på en naturlig måde og udvikles sammen. Der har været en uro internt, specielt til at begynde med, men vi har arbejdet hårdt på at implementere måden at arbejde på. Informeret om hvad det indebærer for individet og lederskabet, gennemført workshops og oprettet en projektside på vores intranet og udviklet målbilleder. I dag er det lykkedes for os at omvende de allerfleste som fra start havde en negativ indstilling, siger Malin Nybladh, leder af forandring i HR hos Swedavia.

Hovedkontoret viser vejen

Kontoret er udformet efter Swedavias behov, med mange mødelokaler og områder til samarbejde. Tema Arkitekter har sammen med Swedavia designet kontoret og udviklet sin egen version af aktivitetsbaseret.
– Vi ville tydeliggøre Swedavias værdier, hvor hovedkontoret skaber et benchmark for hvordan koncernens øvrige kontorer skal se ud. Det skal være tydeligt hvad virksomheden handler om, når du træder ind på kontoret, siger Karolina Hammar, ordreansvarlig indretningsarkitekt fra Tema Arkitekter.

Himmel og jord har inspireret

Flyvning har på en naturlig måde taget meget plads, da kontoret blev udformet. Vejr, natur, jord og selvfølgelig luft har inspireret. Indgangsplanet har fået jordfarver og på plan to dominerer gule og grønne nuancer for at symbolisere såvel trækroner som solen. Det øverste etageplan er blåt som himlen med røde indslag fra solnedgangen. En anden interessant detalje findes i gulvtæpperne. De afspejler udsigten der optræder fra luften når man flyver, et net af kvadrater med marker og enge.

Miljøvenlige møbler

At miljø udgør en vigtig del af Swedavias virksomhed afspejles ikke kun i indretningens æstetik.
– De møbler Swedavia har investeret i holder et højt ambitionsniveau hvad angår bæredygtighed. De er Svane-mærkede eller opfylder tilsvarende krav. Desuden kommer omkring 30 procent af indretningen fra genbrug, hvilket er den bedste miljøbesparelse. Den indretning som genbrugs efter en opfriskning er selvfølgelig af høj kvalitet og tilpasset til virksomhedens behov, siger Mats Genym hos Input interior, som har ledet projektet med flytning og indretningsleverancer til kontoret.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

    Tak for din henvendelse

    Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

    Til formularen
    Ups

    Der opstod en fejl, prøv igen.

    Til formularen