Coca-Cola har det bedste kontor

Det svenske hovedkontor for verdens mest solgte drik er for nylig blevet valgt til det bedste kontor i verden ifølge kvalitetsindekset Leesman.

Coca-Cola European Partners Sverige AB med kontor og produktion ligger i Jordbro lige uden for Stockholm. Her produceres hver dag 1,4 millioner liter af store globale varemærker som Coca-Cola og Fanta samt tørstslukkere som MER og Bonaqua. Der er i alt 17 forskellige varemærker i porteføljen. I dag er Coca-Cola et af verdens stærkeste varemærker, og har en over 130 år lang historie, heraf 20 år som lokal arbejdsplads i Jordbro. En historie, som virksomheden ville vise, da kontorlokalerne skulle gennemgå en omfattende renovering.

– Målsætningen for Coca-Cola var et moderne, aktivitetsbaseret kontor, hvor både produkter og varemærker kunne komme i fokus og være synlige. Reflex Arkitekter står bag konceptet, hvor indretning, interiør og fondvægge følger en rød tråd og samtidig fortæller om virksomhedens historie på en kreativ måde, siger Niklas Jernström fra EFG i Stockholm, som har leveret indretningen til kontoret.

 

 

 

 

The Happiness Factory

Medarbejderne blev involveret i processen på et tidligt tidspunkt, hvor deres ønsker blev styrende i udformningen af de nye lokaler. Måske er det også derfor, at kontoret har de mest tilfredse medarbejdere i verden, ifølge det internationale kvalitetsindeks Leesman. Gennem en spørgeskamundersøgelse har medarbejderne kunnet evaluere og svare på, hvordan de oplever deres arbejdsplads. Undersøgelsen resulterede i, at kontoret nu kan placeres som nummer et over certificerede arbejdspladser i verden.

– Kontoret bliver kaldt The Happiness Factory, et passende navn, når man tager den morsomme og kreative indretning i betragtning, men også fordi det nu også huser verdens mest tilfredse medarbejdere, afslutter Niklas Jernström.

 

 

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen