UMA Workspace Vestergade

Lyse og åbne mødelokaler i forskellige pasteller.

For at imødekomme efterspørgslen efter kontorlokaler i de større byer, har Technopolis indført co-working konceptet UMA Workspace. Det sker blandt andet i det centrale København i en 300 år gammel bygning, hvor historisk arkitektur møder fremtidens arbejdsplads.

UMA Vestergade i København tilbyder både store og små virksomheder at arbejde, netværke og mødes i nyindrettede lokaler tilpasset arbejdssituationen. Her findes rum til alt fra fokuseret arbejde til møder, præsentationer og aktivitetsbaseret arbejde.

– I de større byer bliver det stadigt sværere at finde ledige, attraktive kontorlokaler. I vores rammer får medlemmerne mulighed for at arbejde fleksibelt og effektivt – enten i eget privat kontor eller som en del af et fællesskab i de åbne lokaler, som UMA Workspace tilbyder, fortæller Niko Pulli, director of services fra Technopolis.

Moderne og attraktive kontorlokaler

Kombinationen af den historiske bygning indrettet med moderne kontorlokaler er helt i tidens ånd, hvor nyt og gammelt smelter sammen. De åbne og lyse lokaler findes i forskellige pasteltoner fra rosa til blåt og grønt. Træ, uld og grønne planter bidrager til kontorets unikke skandinaviske koncept, som er realiseret af Input interior.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

    Tak for din henvendelse

    Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

    Til formularen
    Ups

    Der opstod en fejl, prøv igen.

    Til formularen