Reaktor

En spiraltrappe knytter piazzaerne sammen på de forskellige etager.
Materialer, design og accessoires er inspireret af nordisk natur og kommer til udtryk i træ, uld og grønne planter.
Lokalerne afspejler Reaktors alsidighed, hvor kontormiljøet kan varieres efter behov og måde at arbejde på. Fællesområder og mødelokaler findes der masser af, med varierende typer af siddepladser.
Terrassen, som omgiver den øverste etage, byder på en suveræn udsigt over domkirken.
Den øverste etage byder på en afslappende atmosfære med fællesområder, hvor personalet kan være sammen eller gå i sauna.

Den alsidige design- og teknikvirksomhed Reaktor udvikler sig hele tiden og deres platform i Helsinki er udformet til at gøre det samme.

Reaktor er fra starten af år 2000 gået fra at være en lokal virksomhed i Helsinki til en international aktør med kontorer i byer som Tokyo, New York, Amsterdam og Dubai. Da kontoret i Helsinki skulle flyttes, var målet at finde lokaler som både afspejlede Reaktor og kunne tilpasses efter måden at arbejde på. At finde en egnet bygning tog flere år, men resulterede i et kontor i hjertet af Helsinki, tæt ved byens universitet og domkirke.

Kontoret er udformet i tæt samarbejde med dSign Vertti Kivi & Co, med designchef Vertti Kivi i spidsen, som tidligere har arbejdet med Reaktor i New York. Projektet tog afsæt i ideen om et så inspirerende arbejdsmiljø som muligt. Bygningens inderside blev totalrenoveret for at passe til Reaktor, men det gedigne betongulv fik lov til at blive og blev pudset op for at opfylde kravene til et moderne kontor.

Et kontor i forandring

Første prioritet var målet om at skabe et kontor som afspejlede virksomheden – et slags Reaktorhus. Samtidigt var det vigtigt ved hjælp af udformning og rumlige løsninger at skabe et alsidigt arbejdsmiljø som kan tilpasses og forandres. Al fast inventar er specialudviklet efter Reaktors behov. Via mødelokaler som kan omdannes til arbejdsrum, og rumdelere som kan ændre på arbejdsområderne, kan man ændre både kontoret og måden at arbejde på. Arbejdsstationerne har specielle vægge som man kan skrive eller tegne på, når en kreativ tanke slår ned. Smarte digitale løsninger er integreret i indretningen, for eksempel kan de ansatte styre belysningen med en app.

Skandinavisk stil

Med undtagelse af indgangen kan man ikke se Reaktors logo eller deres røde brand color nogen steder. Kontoret skal minde mere om et hjem end en traditionel arbejdsplads. Lokalerne er indrettet i skandinavisk stil, hvor unødige detaljer er taget væk. På trods af at teknologi spiller en central rolle i Reaktors arbejde, var det ikke et element som virksomheden ville fremhæve. Materialer, design og accessoires er inspireret af nordisk natur og kommer til udtryk i træ, uld, tæpper og grønne planter.

– Reaktor har været utroligt meget involverede i indretningens udformning og har lagt stor vægt på møblernes funktion og udseende. Produkter fra omkring firs forskellige møbelproducenter er anvendt for at passe til kontorets stil og arbejdsmåde, siger Patrik Holmén hos Input interior, som har håndteret leverance og montering af al løs indretning til kontoret.

Fra opkobling til afkobling

Etagerne går ud fra samme planløsning. I midten findes en piazza, hvor medarbejderne kan spise morgenmad og frokost sammen. En spiraltrappe i beklædt med grønne planter knytter piazzaerne sammen på de forskellige etager. Jo tættere man kommer på bygningens yderkant, jo mere stille er der. For Reaktor var det vigtigt at alle etager giver mulighed for at arbejde fokuseret i et fredeligt område, hvor der tilbydes stille rum. På sjette etage, husets øverste, råder en stille og fredelig atmosfære. Her er der plads til at komme ned i omdrejninger, blandt andet i en sauna, hvor indersiden er beklædt med brændt, olieret træ. En stor terrasse omgiver etagen og byder på en suveræn panoramaudsigt over Helsinkis tage.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

    Tak for din henvendelse

    Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

    Til formularen
    Ups

    Der opstod en fejl, prøv igen.

    Til formularen